onsdag den 16. januar 2013

En hilsen fra Rønnebæk

Hej allesammen.

Dejligt at læse lidt om Jeres praktikker!
Her kommer lige et par refleksioner fra min.

Fra i mandags startede min "helt-alene-praktik". Jeg startede desværre ugen meget sløj. Familien var ramt af noget maveforgiftning og det var sådan en dag der bare skulle overstås. Og dog...
Sådan en dag er det bare op ad bakke fandt jeg ud; når overskuddet mangler, så mangler overblik, handleformåen og ALT andet også.

Så jeg løb bogstavelig talt ind i en lærestreg af mangel på ro, struktur, tydelighed og alt andet der hører sig god klasseledelse til.
Og så er 5 lektioner lang tid-

Heldigvis kom jeg - efter en sygemelding tirsdag - på benene igen i dag, og havde besluttet mig for ikke at tage for meget med fra mandagen, da mange af de ting der ikke lykkes også skyldtes min egen dagsform.

I dag har været rigtig god. Børnene kan mærke at jeg er tilbage (rask) igen, som de kendte mig fra uge 2, hvor det også forløb rigtig godt med mit Faglig Literacy forløb, men hvor praktiklæreren også agerede stopklods hvis jeg mistede eleverne.

Nu da hun er væk, kan jeg mærke at 24 elever - uanset sociologi, baggrunde osv - er en stor mundfuld der virkelig stiller krav til grundig, relationel og tydelig klasseledelse.

Udfordringen ligger i at mange af uromagerne er de elever der enten har fået påvist diagnose eller har faglige vanskeligheder. Jeg bryder mig ikke om diagnosesynet, men jeg har måske fået en større forståelse for hvorfor fænomenet eksisterer og hvorfor nogle lærere er meget trætte efter en dag med aktiv adrenalin 24/7.

Som eksempel har jeg en dreng (har fået konstateret ADHD) der kommenterer alle de ting der bliver sagt i timen. Jeg forsøgte at sige til ham at jeg ikke kunne høre noget men det fungerede ikke. Han er en skøn dreng, fagligt udmærket, men han er også en af dem der pludselig sidder under bordet.
Nogle af lærerne har oplevet det samme og påtænkt om familien måske er stoppet med medicinen. Personligt ville det være fint med mig, men hvis alternativet er dette, så skal vi virkelig til at tænke på hovedet.

Det fortæller mig også at jeg er nødt til at være endnu mere opmærksom på de her lidt marginaliserede elever fagligt. Det er jo egentlig mit mål at nå dem med denne praktik, men der skal stilles endnu mere skarpt på disse 5 elever hvis jeg skal nå mit mål. Faglig læsning og udfordringer med at læse er en svær blanding. Jeg vil prøve at nå dem med genrepædagogik (hvor jeg forærer dem meget), klar instruks i arbejdsprocessen (måske ligefrem sidde med dem) mens de andre arbejder og et tilgængeligt opgave-materiale.

Man bliver mindet om forskellen i Folkeskolen når man under frilæsning ser at mens nogle elever læser små specialpædagogiske bøger med stort billede og 3-4 ord, så er andre i gang med faglig læsning på noget der ligner tidligt voksenniveau! Men det glæder mig rigtig meget at vi har materiale til alle elever, og jeg kan mærke at det giver et boost ift motivationen at der er materiale for alle elever.

Heldigvis bliver man mindet om hvor skønt et job vi får, når man i en læsetime accepterer at eleverne går udenfor og læser (hvilket nogle gør) og bare konstaterer at alle næsten konstant læser og er stille. Og hvor der er ro og tid til at nå de elever der har brug for et læseskub, imens man indimellem kan dele historier og begreber der perspektiverer til læsningen.

Og det er det potentiale jeg vil forsøge at bygge videre på i resten af praktikken...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar